HYLDAHL-SESSIONS

Hyldahl-sessions er et musikstudie og pladeselskab, der henvender sig til både professionelle musikere, fritidskunstnere, og de der gerne vil have en god musikoplevelse. Alle kan være med - også til prisen.

Hyldahl-sessions ejes og drives af Mads Hyldahl, der gennem hele sit liv har arbejdet med og for musikken indenfor stort set alle genrer, både som livemusiker, lydtekniker, studiemusiker og producer. Dette har givet en enorm erfaring og et veltrænet øre, der garanterer dig det bedste resultat for dit projekt.

Af kontakter og samarbejdspartnere kan bl.a. nævnes trommeslager Frank Thøgersen, sanger Lena Ravn-Jensen og naturligvis guitarist Mads Hyldahl, der alle kan medvirke til at gøre din produktion til noget helt særligt.

Som kombineret studie og pladeselskab kan Hyldahl-Sessions være behjælpelig i hele processen fra demo til udgivet cd. Vi kan sørge for det hele - du skal bare have idéerne.

Med erfaring indenfor grafisk opsætning, design og layout, kan du endda overlade design og opsætning af cover til Hyldahl-Sessions. Så er du sikker på, at det følger de givne regler for opløsning, farver og størrelse, og naturligvis med et fantastisk flot resultat.

Studiet ligger i landlige omgivelser med fred fra byens larm og jag, beliggende i Nordjylland, ca. 20 km øst for Aalborg.
Det består af et mix- og opholdsrum på 25m2, samt et 15m2 rum til indspilning af bl.a. vokal, guitar & trommer.